Hvem er Katrinelund Is?

Kom ind bag kulissen hos Katrinelund Is og lær mere om hvordan vores velsmagende is kom til verden.

Katrinelund gård

Vores historie starter på en gård i det Nordsjællandske. Katrinelund Gård har været en perle i Tikøb i mange år – i hvert fald siden 1764!

 

De seneste par år er gården blevet renoveret med Gårdbutik, B&B og ja – is! Det er nemlig på gården at vi starter med at lave vores første portion is, og det har vi gjort lige siden.

Katrinelund gård fra år 1764
Polaroid af ejere af Katrinelund Is, Emma og Simon

Ansigterne bag

Siden 2020 har Simon lavet is hos b.la. Peter Beier og Gilleleje Is. Da han får idéen om selv at lave is, var hans kæreste Emma ellevild med idéen. Som laktoseintolerant kender hun al for godt hvor svært det kan være at finde velsmagende is. Derfor træder de ud i et fælles eventyr om at lave den perfekte mundfuld is, som alle kan – og har lyst – til at spise.

De første is

Efter nogle testforsøg kommer den første smagsvariant til, nemlig vores jordbæris. Den er intens, sød og smager af dansk sommer. Endnu bedre? Den er 100% vegansk. Den bliver testet på venner og familie og de er lige så vilde med den som vi selv er.

 

Ikke lang tid efter laver vi vores hyldeblomst is, som får lige så stor ros. Vi har nu fået de første smagsvarianter i frysedisken.

Katrinelund Is' første isvariant i den første emballage
Katrinelund Is første industrielle ismaskine

En bedre ismaskine

Da iseventyret startede var det på en ganske almindelig ismaskine. Men da issalget på gården begynder at tage fart kan ismaskinen ikke følge med. Derfor køber vi en industriel ismaskine, så vi kan lave fire gange så meget is på samme tid! 

Hvad nu?

Idag er Katrinelund Is større end nogensinde, og vi har stadigvæk vokseværk. På gården tester vi nye issmage til vores sortiment, og vores is sælges til flere forhandlere end nogensinde før. Vores drøm om at lave lækker is for alle har ikke ændret sig – den er kun blevet større.

 

Tak til alle, som smager vores is. Uden jer ville der ikke være et Katrinelund Is.

 

– Emma & Simon

Stemningsbillede med Katrinelund Is' jordbæris, som som lugtes til af en sort og hvid gårdkat

Spørgsmål?

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os!

Du kan også finde svar på vores ofte stillede spørgsmål her.